IT-sikkerhedsansvarlig

Brænder du for at gøre en forskel? Og vil du være med til at styrke energibranchen inden for IT-sikkerhed? Så er muligheden her nu. Vi søger en skarp sikkerhedskonsulent med digital indsigt. Evner du at bygge den bro, der skal til, for at skabe sikkerhedsløsninger og processer, som kan understøtte SERVIAs andelshavere på vej ind i en digital transformation og samtidig sørge for at sikkerhed har nødvendig fokus? Du bliver ansat i en spændende virksomhed, som er ejet af 8 danske energikoncerner.

Du skal have kompetence, lyst og vilje til at drive en række sikkerhedsinitiativer – der understøtter og bidrager til at højne sikkerhedsniveauet hos SERVIAs andelshavere. Ambitionsniveauet er højt – og det er tempoet også. Derfor forventer vi, at du er lidt skarpere og en tand mere ambitiøs end de fleste andre.

Spændende opgaver der venter på dig
Nogle af dine primære opgaver bliver at yde rådgivning til SERVIAs andelshavere omkring informations- og IT-sikkerhed, herunder sikrer implementering af ISO27001 og 27002 samt NIS-direktivet.

Det er dig, der overvåger og orienterer dig om de løbende nye og ændrede tiltag indenfor sektorreguleringen samt rådgiver og evt. implementerer de nødvendige initiativer. Derudover faciliterer du programmer, der understøtter aktuel modenhed inden for IT-sikkerhed for de relevante andelshavere, ligesom du er kontaktperson over for relevante myndigheder såsom EnergiCERT’en samt øvrige samarbejdspartnere.

For at få succes er det vigtigt, at du kan håndtere dine opgaver effektivt og har evnerne til en forretningsnær formidling af regler og rammer.

Til gengæld kan du regne med god balance mellem arbejde og fritid, da du bliver ansat på 37 timer om ugen.

Om dig
Du har formentlig en uddannelse som datanom, datalog, IT-arkitekt eller anden IT-uddannelse. Alternativt har du erfaring fra energi- og forsyningsbranchen (fx relevant styrelse eller myndighed) og kan dokumentere indgående kendskab til IT-sikkerhed.

Du har mindst 5 års praktisk erfaring med at formidle og rådgive om IT-sikkerhed. Du har drive og vilje til at sætte dig ind i nye sektorreguleringer og medvirker til at implementere de nødvendige initiativer. Du har erfaring med ISO 2700x-certificering, DS 484 eller lignende og har også de relevante certificeringer som f.eks. CISSP, CISM etc.  

Personligt befinder du dig godt i et uformelt miljø, hvor du har en åben og aktiv tilgang til forretningen. Du har en god forretningsforståelse.

Om os
SERVIA ejes af energikoncernerne EWII, AURA, nef Fonden, Nord Energi, LEF, Bornholms Energi og Forsyning, SEF samt Energi Viborg og bistår disse selskaber med højt kvalificeret rådgivning og assistance inden for juridiske opgaver, persondata, indkøb og udbud samt projektledelse. Virksomheden bygger på et solidt fundament, som pt. består af 17 højt kvalificerede medarbejdere med tilsammen mange års erfaring fra EWII-koncernen.

SERVIA har kontor i EWII-koncernens domicil i Kolding og er en del af et alsidigt fagligt miljø præget af stolte og passionerede medarbejdere. Vi er bevidste om, at kompetente og engagerede medarbejdere er en væsentlig forudsætning for at nå vores forretningsmæssige mål, vi gør derfor en stor indsats for, at du kan udnytte og udvikle dine kompetencer i et meningsfyldt arbejde og under attraktive rammer, hvor vi blandt andet investerer i sikkerhed, arbejdsredskaber, sundhed og generelle ansættelsesvilkår.

Vi venter på at høre fra dig
Opgaverne ligger klar, så vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til jobbet eller SERVIA som arbejdsplads, kan du kontakte SERVIAs direktør Pernille N Johannessen på telefon 5115 2560. Du har også mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på www.servia.dk. Der er ingen ansøgningsfrist, så søg gerne stillingen hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at rekrutteringsprocessen håndteres af EWII’s HR-funktion, og du vil derfor modtage mail m.m. fra EWII’s rekrutteringssystem.

Søg stillingen