Nyt fra SERVIA 

Den juridiske brevkasse

SERVIA i Vestre Landsret:

Fredag den 28. maj var SERVIA sammen med en andelshaver en tur i landsretten.

Sagen vedrørte en uenighed mellem et netselskab og en lodsejer omkring beskæring af træer i nærheden af et 60 kV masteanlæg. Lodsejeren afviste, at netselskabet havde ret til at foretage beskæring, medens netselskabet med henvisning til en deklaration tinglyst i 1943 mente at have ret dertil.

Landsretten skulle tage stilling til rækkevidden af den tinglyste deklaration, herunder om netselskabets rettigheder var begrænset til et mindre område langs masteanlægget, eller om retten var gældende på hele ejendommen.

Lodsejeren påberåbte sig blandt andet den grundlæggende aftaleretlige grundsætning om ”uklarhedsreglen” samt ”koncipistreglen”, ligesom lodsejeren hævdede, at netselskabets ret var bortfaldet ved passivitet, da netselskabet ikke siden lodsejerens erhvervelse af ejendommen i 1970’erne havde gjort brug af retten.

Netselskabet, der fik medhold i byretten, gjorde gældende, at retten fortsat var gældende efter deklarationens ordlyd, uanset at der ikke tidligere var gjort brug af retten i ”fuldt omfang”. Det havde således ikke tidligere været nødvendigt. I øvrigt henviste netselskabet til, at deklarationens hensigt blandt andet måtte være at sikre masteanlægget mod nedstyrtende træer mv., uanset hvor på ejendommen disse måtte befinde sig.

Der afsiges dom i sagen ultimo juni. Nærmere information herom kan fås ved henvendelse til juridisk chef Martin Højbjerg Kjær.

Fjernaflæste målere:

Danske netselskaber er i medfør af bekendtgørelse nr. 75 af 25. januar 2019 om fjernaflæste målere og måling af elektricitet i slutforbruget forpligtet til at udskifte samtlige elmålere til fjernaflæste målere. Der findes ikke hjemmel til at fritage slutbrugere fra at skulle have opsat fjernaflæste målere.

Udskiftningen af elmålere skulle være afsluttet senest den 31. december 2020. Til trods herfor har flere netselskabet oplevet modstand hos slutbrugere, der har nægtet at lade sådanne fjernaflæste målere installere.

Det har derfor været nødvendigt for flere danske netselskaber at iværksætte retslige skridt for at kunne overholde forpligtelserne i førnævnte bekendtgørelse.

SERVIA har bistået en andelshaver med at nå i mål de sidste målere, hvor det trods gentagne forsøg ikke har været muligt at indgå en aftale  i mindelighed. SERVIA har herefter iværksat den fornødne fogedproces med anmodning om fogedens hjælp til at skaffe adgang til ejendommene, hvori de omhandlede målere er installeret.

I flere af sagerne har slutbrugerne hævdet, at opsætning af de ønskede fjernaflæste målere kan have en sundhedsskadelig virkning. Dette spørgsmål har været behandlet i nyere retspraksis, hvor hverken Østre Landsret eller fogedretterne har fundet anledning til at frigøre en person fra forpligtelsen til at få installeret fjernaflæste målere.

Sagerne forventes afgjort endeligt i løbet af juni måned.

Tidsbegrænsede servitutter

SERVIA har været involveret i flere sager om, hvorvidt tinglyste rettigheder kan være tidsubegrænsede eller, om de maksimalt kan indgås for en 30-årig periode. Spørgsmålet er blandt andet relevant i forhold til solceller, vindmøller, kabler, transformerstationer og vejrettigheder. Det afgørende er, om der er tale om en brugsret som beskrevet i udstykningslovens § 16, idet der så ikke kan stiftes brugsrettigheder for en længere periode end 30 år. Udstykningslovens § 16 finder dog alene anvendelse vedrørende brugsrettigheder, som giver rettighedshaveren en almindelig råden tilnærmelsesvis som en ejer, modsat en specifik og begrænset råden. Der findes eksempelvis en domstolsafgørelse, hvorefter parkeringsrettigheder ikke er blevet anset som en almindelig råden, men kun en begrænset råden, og udstykningslovens § 16 fandt derfor ikke anvendelse. Parkeringsretten kunne således tinglyses for en ubegrænset periode.

Det samme er efter vores opfattelse tilfældet for kabler. For transformerstationer gælder der en særlig undtagelse for stationer mindre end 10 m2 således, at der kan ske en tidsubegrænset tinglysning. Større transformerstationer, vindmøller og lignende vil typisk blive udstykket, hvorved man erhverver arealet i stedet for at tinglyse en deklaration om adgang til arealet.

Nærmere information herom kan fås ved henvendelse til Jens Hay Pedersen.

Lovforslag om whistleblowerordning

Lovforslaget omkring whistleblowerordninger er den 27. april 2021 fremsat i Folketinget til 1. behandling, og det er netop nu i udvalgsbehandling. Der er ikke sket væsentlige ændringer i forhold til det lovforslag, der tidligere blev sendt i høring.

Det er således fortsat planen, at private virksomheder med 50-250 medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning senest i 2023, mens private virksomheder med mere end 250 medarbejdere skal have en whistleblowerordning inden december 2021. Der har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget været drøftelser om, hvorvidt medarbejderantallet skal opgøres på koncernniveau eller for hvert enkelte selskab. I lovforslagets oprindelige form gælder kravene for hvert særskilte selskab.

Vi følger udviklingen og vil tage initiativ til at facilitere en whistleblowerordning, som kan anvendes af SERVIAs andelshavere. Nærmere information herom kan fås ved henvendelse til Jens Hay Pedersen.

Udbudskalender

Igangværende udbud

• EU-udbud af vandrør, TREFOR Vand. Der har været tilbudsfrist d. 20. maj, og tilbuddene er i gang med at blive evalueret. Der forventes kontrakttildeling i medio juni.
• EU-udbud af jord- og montagearbejde, TREFOR Vand. Der har været afholdt forhandlinger, og nu afventes det endelige tilbud, som skal afleveres senest 4. juni.
• EU-udbud af kabler, Nord Energi net, Dinel, Flow Elnet, Elnet Midt og TRFOR El-net. De indkomne ansøgninger er vurderet, og de ansøgere der opfordres til at afgive tilbud, er blevet informeret.
• EU-udbud af tømningsordning, Bornholms Spildevand. Udbuddet offentliggøres efter sommerferien, når den nuværende kontrakt går mod sin afslutning. Kontraktstart januar 2022.
• EU-udbud af vand-, varme-, og elmålere, TREFOR Infrastruktur. Strategi og proces i forbindelse med udbuddet er fortsat ved at blive afklaret.

Kommende udbud

• EU-udbud på kabelskabe, elforsyningskomponenter samt 10 kV mellemspændingsanlæg. Flere andelshavere har allerede meldt interesse. Det er ikke fastlagt, hvor mange udbud opgaven deles i.
• EU-udbud af vandværk, TREFOR Vand. Nyt vandværk i Middelfart er i den indledende fase. Der drøftes entreprise- og udbudsform.

Derudover har SERVIA bistået andelshaverne med en række af ”kommercielle” indkøb, som ikke er udbudspligtige.

For nærmere udbudsdetaljer for det enkelte udbud eller indkøb, så kontakt Indkøbskontoret.

GDPR-hjørnet

Krav til kryptering:

Når der håndteres oplysninger, der kan karakteriseres som ”beskyttelsesværdige personoplysninger” stiller Datatilsynet krav om kryptering under transport, så den fornødne fortrolighed (sikring af, at uvedkommende ikke får adgang) og integritet (sikring mod uautoriseret ændring/ødelæggelse) sikres.

 ”Beskyttelsesværdige personoplysninger” er ikke defineret i persondataforordningen, men omfatter altid følsomme personoplysninger (fx helbred, fagforeningsforhold og religion), men også oplysninger, der må anses som fortrolige (selvom de i forordningens forstand er almindelige oplysninger) – det kan eksempelvis være rykkere/inkassoskrivelser, en persons kontonummer/kortoplysninger og ansættelseskontrakter. En anden ”beskyttelsesværdig personoplysning” er et cpr.nummer.

Datatilsynet har i en afgørelse af 7. april 2021 fastslået, at ved anvendelse af kryptering på transportlaget (TLS) skal der anvendes version 1.2 eller derover (ifølge Datatilsynets opfattelse indeholder TLS version 1.0 kendte sårbarheder, der ikke sikrer tilstrækkelig fortrolighed og integritet). Den konkrete afgørelse omhandlede en selvbetjeningsløsning hos Rigspolitiet til ansøgning om våbentilladelser – Datatilsynet udtalte kritik af Rigspolitiet, da løsningen alene understøttede TLS version 1.0 og således ikke en tilstrækkelig grad af kryptering.

Brud på persondatasikkerheden:

Af Datatilsynets årsopgørelse for 2020 fremgår det, at der i løbet af 2020 er foretaget næsten 9000 anmeldelser af brud på persondatasikkerheden. Anmeldelserne fordeler sig inden for følgende hovedgrupper:

Når der sker brud på persondatasikkerheden, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt hændelsen skal anmeldes til Datatilsynet. Ifølge GDPR art. 33 skal anmeldelse ske til Datatilsynet senest 72 timer efter bruddet blev opdaget, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder.

Kontakt Lene Ravn Rasmussen, hvis du har spørgsmål til håndteringen af brud på persondatasikkerheden.

Kort nyt:

Overførsel til tredjelande:

En ny vejledning vedrørende overførsel til tredjelande forventes inden sommerferien.

Ny vejledning om samtykke:

Datatilsynet har opdateret sin vejledning om samtykke (vejledningen ligger på Datatilsynets hjemmeside). Vejledningen indeholder ikke væsentlige nyskabelser, men er blevet uddybet med praksis om brugen af samtykke og en opdateret ”tjekliste” til vurdering af, hvorvidt et samtykke kan benyttes som retligt behandlingsgrundlag af personoplysninger.

Nyt om personale

Da Anne-Cathrine Mygind er i lykkelige omstændigheder og dermed går fra på barsel efter sommerferien, så har vi ansat Rikke Harders som barselsvikar for Anne-Cathrine, indtil hun er tilbage i foråret 2022.

Rikke er uddannet Cand. Merc i Forretnings-og Markedsudvikling og har tidligere været ansat i EWII som studentermedhjælp. Rikke kommer senest fra Bank Datas PMO afdeling.