Nyt fra SERVIA 

Så er det igen tid til nyheder fra os i SERVIA.

Siden sidst er vi for alvor kommet godt i gang med vores nye regulerings set-up. Det er et område, hvor der sker rigtig meget for tiden, og som du kan læse mere om nedenfor.

Vi har derudover slået fire nye stillinger op. Vi forventer at kunne fortælle mere, når vi kommer på den anden side af sommerferien.

Vi ønsker alle vores andelshavere og samarbejdspartnere en fantastisk sommer.

God læselyst

Den juridiske brevkasse

SERVIA i Vestre Landsret:

Fredag den 28. maj var SERVIA sammen med en andelshaver en tur i landsretten.

Sagen vedrørte en uenighed mellem et netselskab og en lodsejer omkring beskæring af træer i nærheden af et 60 kV masteanlæg. Lodsejeren afviste, at netselskabet havde ret til at foretage beskæring, medens netselskabet med henvisning til en deklaration tinglyst i 1943 mente at have ret dertil.

Landsretten skulle tage stilling til rækkevidden af den tinglyste deklaration, herunder om netselskabets rettigheder var begrænset til et mindre område langs masteanlægget, eller om retten var gældende på hele ejendommen.

Lodsejeren påberåbte sig blandt andet den grundlæggende aftaleretlige grundsætning om ”uklarhedsreglen” samt ”koncipistreglen”, ligesom lodsejeren hævdede, at netselskabets ret var bortfaldet ved passivitet, da netselskabet ikke siden lodsejerens erhvervelse af ejendommen i 1970’erne havde gjort brug af retten.

Netselskabet, der fik medhold i byretten, gjorde gældende, at retten fortsat var gældende efter deklarationens ordlyd, uanset at der ikke tidligere var gjort brug af retten i ”fuldt omfang”. Det havde således ikke tidligere været nødvendigt. I øvrigt henviste netselskabet til, at deklarationens hensigt blandt andet måtte være at sikre masteanlægget mod nedstyrtende træer mv., uanset hvor på ejendommen disse måtte befinde sig.

Der afsiges dom i sagen ultimo juni. Nærmere information herom kan fås ved henvendelse til juridisk chef Martin Højbjerg Kjær.

 

Fjernaflæste målere:

Danske netselskaber er i medfør af bekendtgørelse nr. 75 af 25. januar 2019 om fjernaflæste målere og måling af elektricitet i slutforbruget forpligtet til at udskifte samtlige elmålere til fjernaflæste målere. Der findes ikke hjemmel til at fritage slutbrugere fra at skulle have opsat fjernaflæste målere.

Udskiftningen af elmålere skulle være afsluttet senest den 31. december 2020. Til trods herfor har flere netselskabet oplevet modstand hos slutbrugere, der har nægtet at lade sådanne fjernaflæste målere installere.

Det har derfor været nødvendigt for flere danske netselskaber at iværksætte retslige skridt for at kunne overholde forpligtelserne i førnævnte bekendtgørelse.

SERVIA har bistået en andelshaver med at nå i mål de sidste målere, hvor det trods gentagne forsøg ikke har været muligt at indgå en aftale  i mindelighed. SERVIA har herefter iværksat den fornødne fogedproces med anmodning om fogedens hjælp til at skaffe adgang til ejendommene, hvori de omhandlede målere er installeret.

I flere af sagerne har slutbrugerne hævdet, at opsætning af de ønskede fjernaflæste målere kan have en sundhedsskadelig virkning. Dette spørgsmål har været behandlet i nyere retspraksis, hvor hverken Østre Landsret eller fogedretterne har fundet anledning til at frigøre en person fra forpligtelsen til at få installeret fjernaflæste målere.

Sagerne forventes afgjort endeligt i løbet af juni måned.

 

Tidsbegrænsede servitutter

SERVIA har været involveret i flere sager om, hvorvidt tinglyste rettigheder kan være tidsubegrænsede eller, om de maksimalt kan indgås for en 30-årig periode. Spørgsmålet er blandt andet relevant i forhold til solceller, vindmøller, kabler, transformerstationer og vejrettigheder. Det afgørende er, om der er tale om en brugsret som beskrevet i udstykningslovens § 16, idet der så ikke kan stiftes brugsrettigheder for en længere periode end 30 år. Udstykningslovens § 16 finder dog alene anvendelse vedrørende brugsrettigheder, som giver rettighedshaveren en almindelig råden tilnærmelsesvis som en ejer, modsat en specifik og begrænset råden. Der findes eksempelvis en domstolsafgørelse, hvorefter parkeringsrettigheder ikke er blevet anset som en almindelig råden, men kun en begrænset råden, og udstykningslovens § 16 fandt derfor ikke anvendelse. Parkeringsretten kunne således tinglyses for en ubegrænset periode.

Det samme er efter vores opfattelse tilfældet for kabler. For transformerstationer gælder der en særlig undtagelse for stationer mindre end 10 m2 således, at der kan ske en tidsubegrænset tinglysning. Større transformerstationer, vindmøller og lignende vil typisk blive udstykket, hvorved man erhverver arealet i stedet for at tinglyse en deklaration om adgang til arealet.

Nærmere information herom kan fås ved henvendelse til Jens Hay Pedersen.

 

Lovforslag om whistleblowerordning

Lovforslaget omkring whistleblowerordninger er den 27. april 2021 fremsat i Folketinget til 1. behandling, og det er netop nu i udvalgsbehandling. Der er ikke sket væsentlige ændringer i forhold til det lovforslag, der tidligere blev sendt i høring.

Det er således fortsat planen, at private virksomheder med 50-250 medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning senest i 2023, mens private virksomheder med mere end 250 medarbejdere skal have en whistleblowerordning inden december 2021. Der har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget været drøftelser om, hvorvidt medarbejderantallet skal opgøres på koncernniveau eller for hvert enkelte selskab. I lovforslagets oprindelige form gælder kravene for hvert særskilte selskab.

Vi følger udviklingen og vil tage initiativ til at facilitere en whistleblowerordning, som kan anvendes af SERVIAs andelshavere. Nærmere information herom kan fås ved henvendelse til Jens Hay Pedersen.

Nyt fra PMO'et

Siden sidste nyhedsbrev har vi beskrevet endnu 2 kunde cases og flere er på vej:

Kundecase – Tidsbegrænsning for opbevaring af personoplysninger – hvordan sikres behandlingen af persondata?

Har I styr på opbevaringen af persondata i jeres systemer, herunder om oplysningen bliver udvekslet mellem systemer via systemintegrationer? Se linket herunder for hvordan Servia har bistået EWII med at håndtere problemstillingen igennem et GDPR-Sletteprojekt.

Tidsbegrænsning for opbevaring af personoplysninger - hvordan sikres behandlingen af persondata? (servia.dk)

Kundecase – Repræsentantskabsvalget: En tilbagevendende projektorienteret begivenhed

”Repræsentantskabsvalget” er projektet, som ikke kan og må blive forsinket. Selskabernes valgregler dikterer en ufravigelig tidsplan, som skal overholdes. Se linket herunder for hvilke aktiviteter, der med fordel skal være styr på for at få et succesfuldt valg.

Repræsentantskabsvalg (servia.dk)

Foruden den direkte projektledelse af 6 projekter, så har vi parallelt hermed haft travlt med at aktivere Porteføljestyringen af alle EWIIs strategiske og taktiske projekter. Dette arbejde består af 6 sammenhængende discipliner og vi har p.t. taget 5 discipliner i anvendelse i EWII indtil videre.

Hvis I også oplever, at der kører mange projekter parallelt og at det er svært at prioritere mellem disse, så var dette også nogle af de udfordringer, som EWII havde, inden vi i januar 2021 har haft et særligt fokus på at modne projektporteføljestyringsdisciplinen. Det har givet mærkbare resultater allerede nu, og der er et stærkt ønske om at fortsætte rejsen. Læs mere om hvad Servia og EWII sammen har opnået her og kontakt os gerne for yderligere information.

 

Udbudskalender

Igangværende udbud

  • EU-udbud af vandrør, TREFOR Vand. Der har været tilbudsfrist d. 20. maj, og tilbuddene er i gang med at blive evalueret. Der forventes kontrakttildeling i medio juni.
  • EU-udbud af jord- og montagearbejde, TREFOR Vand. Der har været afholdt forhandlinger, og nu afventes det endelige tilbud, som skal afleveres senest 4. juni.
  • EU-udbud af kabler, Nord Energi net, Dinel, Flow Elnet, Elnet Midt og TRFOR El-net. De indkomne ansøgninger er vurderet, og de ansøgere der opfordres til at afgive tilbud, er blevet informeret.
  • EU-udbud af tømningsordning, Bornholms Spildevand. Udbuddet offentliggøres efter sommerferien, når den nuværende kontrakt går mod sin afslutning. Kontraktstart januar 2022.
  • EU-udbud af vand-, varme-, og elmålere, TREFOR Infrastruktur. Strategi og proces i forbindelse med udbuddet er fortsat ved at blive afklaret.

Kommende udbud

  • EU-udbud på kabelskabe, elforsyningskomponenter samt 10 kV mellemspændingsanlæg. Flere andelshavere har allerede meldt interesse. Det er ikke fastlagt, hvor mange udbud opgaven deles i.
  • EU-udbud af vandværk, TREFOR Vand. Nyt vandværk i Middelfart er i den indledende fase. Der drøftes entreprise- og udbudsform.

Derudover har SERVIA bistået andelshaverne med en række af ”kommercielle” indkøb, som ikke er udbudspligtige.

For nærmere udbudsdetaljer for det enkelte udbud eller indkøb, så kontakt Indkøbskontoret.

Udbudsnyt

Der er fuld fart over udbudsverdenen i øjeblikket. Evaluering af Udbudsloven, spændende kendelser og et snarligt svar på EU-domstolens fortolkning af træk på rammeaftaler. Servias indkøbsafdeling kan egentlig kun ærgre sig over den begrænsede plads i nyhedsbrevet.

Evaluering af Udbudsloven

Medio maj udgav Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ”Evaluering af Udbudsloven”.  Evalueringen blev igangsat for over 2 år siden med en høringsfrist tilbage i februar 2019.

Evalueringen er hverken en vejledning eller fortolkningsbidrag til Udbudsloven, men den sætter fokus på nogle områder, hvor der trods alt er noget uklarhed, og hvor der måske er behov for yderligere vejledning eller ændringer af nuværende lovtekst. Der er selvfølgelig nogle emner, der fylder mere end andre i rapporten, heriblandt ESPD og dokumentation samt mulighed for ændringer i materiale/kontrakt. Emner som vi vil forsøge at berøre i de kommende udbudsklummer, når vi er kommet i dybden med rapporten.

Vi hører ofte på indkøbskontoret, at EU-udbudsreglerne er rigide og ufleksible, og det er nærmest helt umuligt at købe noget. Men som det fremgår af Evalueringsrapporten, så har en tidligere undersøgelse blandt de 12 EU-lande, der har implementeret Udbudsdirektivet i en national lovgivning, konkluderet, at Danmark er det land, der ”konsekvent har sat grænserne for EU's offentlige indkøb på prøve”.  Så vi har det nok alligevel ikke så slemt i Danmark.

Forståelsen af rammeaftaler

Klagenævnet for Udbud udsatte en klagesag anlagt af Simonsen & Weel A/S mod Region Nordjylland og Region Syddanmark for at få en præjudiciel forelæggelse af tre spørgsmål for EU-Domstolen.

Forelæggelsen har baggrund i Autorita-dommen fra december 2018, hvor EU-domstolen konkluderede, at når det estimerede forbrug på en rammeaftale er opbrugt, så skal aftalen udbydes på ny, hvilket er et opgør mod den hidtidige danske måde at anskue rammeaftaler på. 

Det meste af udbudsdanmark har siden da ventet spændt i de seneste par år på EU-domstolens fortolkning. I juni måned får vi så endelig et svar. Udfaldet bliver i særdeleshed spændende for Servia og vores ejere, da vi ofte udbyder rammeaftaler med flere ordregivere, hvor nogle af ordregiverne måske først tiltræder kontrakten senere. I ovennævnte sag træder Region Syddanmark ligeledes først indtræder senere i aftalen på en option.

Hvis EU-domstolen svarer bekræftende på, at rammeaftalen således vil være opbrugt, så vil det i sig selv give nogle udfordringer, da et samlet træk kan være vanskeligt at påregne. Hvad vil der i så fald ske, hvis en enkelt ordregiver opbruger det meste af rammeaftalen? Men noget tyder i hvert fald på, at vi fremadrettet skal være langt bedre til at estimere vores fremadrettes forbrug.

Uanset udfaldet så håber vi på en afklaring, og ikke at det blot rejser endnu flere spørgsmål.

Kontraktforlængelse af nuværende aftale (uden udbud)

En enkelt kendelse fra KLFU er der blevet plads til i nyhedsbrevet. Det er efterhånden en ældre kendelse, Remondis A/S mod Silkeborg Genbrug og Affald A/S fra 6. januar 2021, men ikke desto mindre så er det et af de spørgsmål, som vi ofte står overfor. En kendelse der i sin grundform egentlig viser vigtigheden af god planlægning og gode udbudsprocesser.

Silkeborg Genbrug og Affald udbød affaldsindsamling i Silkeborg, men efter flere annullerede udbud kunne Silkeborg Genbrug og Affald ikke have en ny kontrakt klar, når den gale udløb. De indgik derfor en midlertidig aftale med nuværende leverandør om affaldsindsamling frem til en ny kontrakt var tildelt. En aftale der var over tærskelværdien, hvorefter forholdet blev indbragt for Klagenævnet for Udbud.

Her gjorde Silkeborg Genbrug og Affald gældende, at kontrakten havde kunnet indgås uden udbud i medfør af Udbudsloven, fordi der ikke var tilstrækkelig tid til at gennemføre et udbud. Det mente Klagenævnet ikke, og uanset at annullationerne til dels skyldtes den tekniske rådgiver på opgaven, så var Silkeborg Genbrug og Affald fortsat selv ansvarlig for udbuddets udførsel. Kontrakten blev derfor erklæret for ”Uden virkning”. Aftalen er dog på grund af samfundsmæssige hensyn opretholdt, men forholdet politianmeldt med henblik på fastsættelse af en økonomisk sanktion.

En dårlig planlægning er tydeligvis ikke en gyldig grund til at forlænge nuværende aftaler uden udbud.

GDPR-hjørnet

Krav til kryptering:

Når der håndteres oplysninger, der kan karakteriseres som ”beskyttelsesværdige personoplysninger” stiller Datatilsynet krav om kryptering under transport, så den fornødne fortrolighed (sikring af, at uvedkommende ikke får adgang) og integritet (sikring mod uautoriseret ændring/ødelæggelse) sikres.

 ”Beskyttelsesværdige personoplysninger” er ikke defineret i persondataforordningen, men omfatter altid følsomme personoplysninger (fx helbred, fagforeningsforhold og religion), men også oplysninger, der må anses som fortrolige (selvom de i forordningens forstand er almindelige oplysninger) – det kan eksempelvis være rykkere/inkassoskrivelser, en persons kontonummer/kortoplysninger og ansættelseskontrakter. En anden ”beskyttelsesværdig personoplysning” er et cpr.nummer.

Datatilsynet har i en afgørelse af 7. april 2021 fastslået, at ved anvendelse af kryptering på transportlaget (TLS) skal der anvendes version 1.2 eller derover (ifølge Datatilsynets opfattelse indeholder TLS version 1.0 kendte sårbarheder, der ikke sikrer tilstrækkelig fortrolighed og integritet). Den konkrete afgørelse omhandlede en selvbetjeningsløsning hos Rigspolitiet til ansøgning om våbentilladelser – Datatilsynet udtalte kritik af Rigspolitiet, da løsningen alene understøttede TLS version 1.0 og således ikke en tilstrækkelig grad af kryptering.

Brud på persondatasikkerheden:

Af Datatilsynets årsopgørelse for 2020 fremgår det, at der i løbet af 2020 er foretaget næsten 9000 anmeldelser af brud på persondatasikkerheden. Anmeldelserne fordeler sig inden for følgende hovedgrupper:

 

Rigtige oplysninger/forkert modtager

 

4.482

Offentliggørelse

1.197

Andet

   983

Brevpost bortkommet

   736

Forkerte oplysninger/rigtig modtager

   675

Usikker transmission

   452

Hacking

   216

Tab/tyveri af (mobile) enheder

   107

Ransomware

     54

 

Når der sker brud på persondatasikkerheden, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt hændelsen skal anmeldes til Datatilsynet. Ifølge GDPR art. 33 skal anmeldelse ske til Datatilsynet senest 72 timer efter bruddet blev opdaget, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder.

Kontakt Lene Ravn Rasmussen, hvis du har spørgsmål til håndteringen af brud på persondatasikkerheden.

Kort nyt:

Overførsel til tredjelande:

En ny vejledning vedrørende overførsel til tredjelande forventes inden sommerferien.

Ny vejledning om samtykke:

Datatilsynet har opdateret sin vejledning om samtykke (vejledningen ligger på Datatilsynets hjemmeside). Vejledningen indeholder ikke væsentlige nyskabelser, men er blevet uddybet med praksis om brugen af samtykke og en opdateret ”tjekliste” til vurdering af, hvorvidt et samtykke kan benyttes som retligt behandlingsgrundlag af personoplysninger.

Regulering

Reguleringsteamet startede 1. marts 2021. I løbet af marts og april afholdte vi introduktionsmøder online med alle ejerselskaberne, og i løbet af maj har vi været ude at besøge de fleste til et længere arbejdsmøde. Først og fremmest har det været fantastisk at møde jer og få sat ansigter på. Derudover har vi fået en god ide om, hvor de enkelte ejerselskaber er hver især, rent regulatorisk. Det betyder, at vi kan begynde at målrette vores ydelser og melde ud til jer, hvilke ydelser vi vil tilbyde i første omgang.

Det er vores forventning på nuværende tidspunkt, at vi melder noget ud til jer i slutningen af juni måned, når vi har besøgt de sidste og bearbejdet tilbagemeldingerne fra jer. Samtidig er vores forventning, at arbejdet på det regulatoriske område for alvor kan begynde efter sommerferien.

Indtil da, er I alle velkomne til at ringe eller skrive, såfremt der er nogle ting I har behov for hjælp til eller sparring om. Vi glæder os til at arbejde sammen med jer.

I forhold til den igangværende proces omkring fiberregulering, så ser det nu ud til, at Erhvervsstyrelsen forventer at sende udkast til markedsafgørelse i høring inden sommerferien og en endelig afgørelse engang ultimo august.

De seneste uger har der været intense drøftelser mellem de selskaber, der har afgivet udkast til frivilligt tilsagn, og Erhvervsstyrelsen.

Det er vores forventning, at de selskaber, der ikke har afgivet udkast til frivilligt tilsagn, får udmålt forpligtelser i udkastet til markedsafgørelse, der forventes at komme i høring inden sommerferien, jf. ovenfor. Derfor anbefaler vi vores ejerselskaber med fibernet og SMP-status, at være klar til at afgive høringssvar umiddelbart inden sommerferien.

Vi står naturligvis til rådighed for drøftelser og sparring med dem af jer, der ønsker det.

På Elnet-fronten er der travlt med at forberede indberetning af Reguleringsregnskaber og data til økonomisk benchmarking. I bør være opmærksomme på følgende deadlines:

 

Reguleringsregnskab inkl. Evt. ansøgninger om forhøjelser

30. juni 2021 (via ENAO)

Data til økonomisk benchmarking

30. juni 2021 (via ENAO)

 

Vi står naturligvis også her til rådighed for dem af jer, der ønsker det.

På den politiske front har der været stor aktivitet i forbindelse med det såkaldte ”el-semester”, hvor en række analyser er blevet præsenteret for regeringen. Det er vores vurdering, at især analyserne omkring ”Fremtidssikret Elnet” og ”Konkurrenceanalyse” er vigtige i et regulatorisk perspektiv. I kan læse mere om analyserne og de politiske forhandlinger her.

Nyt om personale

Da Anne-Cathrine Mygind er i lykkelige omstændigheder og dermed går fra på barsel efter sommerferien, så har vi ansat Rikke Harders som barselsvikar for Anne-Cathrine, indtil hun er tilbage i foråret 2022.

Rikke er uddannet Cand. Merc i Forretnings-og Markedsudvikling og har tidligere været ansat i EWII som studentermedhjælp. Rikke kommer senest fra Bank Datas PMO afdeling.

 

 

Ledige stillinger

Klik ind og se vores ledige stillinger:

Strategisk Indkøber/Udbudskonsulent 

Reguleringsspecialist