Nyt fra SERVIA

Foråret står for døren, og det gør årets første nyhedsbrev også.

I denne udgave af nyhedsbrevet får du et indblik i nogle af de opgaver, som vi arbejder med. Nyhedsbrevet sætter derudover fokus på nye lovgivningstiltag og afgørelser, der har relevans for virksomheder i energi- og forsyningsbranchen.

Vi har flere gode ting at glæde os over. Vi har fra årsskiftet budt velkommen til vores nye formand Anders Banke. Derudover har vi udvidet vores aktiviteter, så vi nu også har regulering som en af vores kompetencer. Men vigtigst af alt. Vi har Corona til trods formået at fastholde vores gode og tætte samarbejde med vores andelshavere.

Vi håber, at I vil tage godt imod den nye version af nyhedsbrevet.   

I SERVIA vil vi gerne fortælle lidt mere om, hvad vi arbejder med. I vores nyhedsbreve får du derfor indblik i projektledelse, indkøb og juridisk rådgivning samt viden om nye lovgivningstiltag, afgørelser mv., som har relevans for virksomheder i energi- og forsyningsbranchen.

Den juridiske brevkasse

Nyt om gæsteprincippet:
Danske ledningsejere har i januar måned 2021 fået væsentlige nye bidrag til retspraksis om gæsteprincippet, hvor der siden Højesterets afgørelse fra 2015 i Vintapperrampe-sagen har været betydelig usikkerhed om rettighederne til ledninger og tilhørende anlæg. 

Den 7. januar 2021 afsagde Vestre Landsret dom i den såkaldte Kriegers Flak-sag. Ganske kort fastslår Landsretten, at når en ledning er anlagt ved ekspropriation, så er dette som det helt klare udgangspunkt ske med fravigelse af gæsteprincippet. Dommen er anket til Højesteret.

Den 29. januar 2021 afsagde Vestre Landsret dom i tre sager vedrørende anlæggelse af Holstebromotorvejen. Af disse domme kan det blandt andet udledes, at gæsteprincippet må anses for fraveget, når der ved frivillig aftale er betalt erstatning efter landsaftalen, eller såfremt ledningsejeren ved en servitut har opnået så væsentlige rettigheder over en ejendom, at arealets ejer reelt ikke kan råde herover, - dette også selvom der ikke er betalt en erstatning for fravigelse af gæsteprincippet.
 
Krav om whistlerblower-ordning på vej:

I oktober 2019 vedtog Europa-Parlamentet et direktiv om whistleblowerordninger, som pålægger offentlige myndigheder og private arbejdspladser med mere end 50 ansatte at oprette en whistleblowerordning. Direktivet skal implementeres i dansk ret, og der er ultimo februar sendt et lovudkast i høring. Som det ser ud nu, vil kravene gælde for alle selskaber, der har mere end 50 ansatte (i et cvr.-nr.). Loven forventes at træde i kraft i december 2021 for virksomheder med mere end 250 medarbejdere, mens loven først træder i kraft i 2023 for virksomheder med 50 – 250 medarbejdere.
 
Vi følger op på udviklingen i næste nyhedsbrev. Når vi kender lidt mere til indholdet af den kommende lovgivning, forventer vi at facilitere eller arrangere et fælles indkøb af en whistleblowerordning for SERVIAs andelshavere.
 
Til orientering omkring prisniveauet har vi set, at anerkendte advokatfirmaer tilbyder at stå for whistleblower-ordningen for en årlig pris på DKK 10.000 + 1.000 per henvendelse under ordningen.


Afledte følger af kravene om særskilt identitet
Vi er i Servia blevet bekendt med, at Forsyningstilsynet kontrollerer netselskabernes aftaler og aftaleskabeloner for, om alle dele af kravene til særkilt identitet i elforsyningslovens § 20 b stk. 2 overholdes. Det indebærer, at kravene til særskilt identitet skal fremgå af selskabernes aftaleskabeloner, og det er dermed ikke tilstrækkeligt, at de indsættes i de relevante tilfælde. Derudover skal det præciseres, at leverandøren skal stille de samme krav til eventuelle underleverandører.
 
Vores anbefaling er derfor, at emnet italesættes i interne såvel som eksterne aftaler, ligesom det skal indsættes i eventuelle aftaleskabeloner.

Ledningsejeres ansvar – når vandledningen forårsager skade
Af vandforsyningsloven fremgår det, at vandforsyningsselskabet ikke er ansvarlig for ulemper ved svigtende levering. Det fremgår dog ikke af loven, hvornår et vandselskab er ansvarlig for skader som følge af brud på dets forsyningsledninger. Svaret må derfor findes i domspraksis.

Domspraksis efterlader et lidt broget indtryk af ansvarsgrundlaget i sager, hvor brud på vandledningen har forårsaget skader; i 1970’erne blev der generelt taget udgangspunkt i, at der var en formodning for ansvar hos ledningsejer. Denne ansvarsnorm blev skærpet i 1983, hvor en højesteretsdom fastslog ansvar uden nogen form for uagtsomhed.

I 1983 afsagde Højesteret dom, hvor en kommunal vandforsyning blev anset som ansvarlig for skader forårsaget af ledningsbrud. Årsagen til bruddet kunne ikke fastslås. Vandet forårsagede skade på varer i en nærliggende kælder. I dommen blev det fastslået, at skaderne måtte anses som en vandforsyningsudgift, da vandforsyningen ved sin tekniske og vandselskabet ved den økonomiske planlægning af driften har mulighed for at tage risikoen for sådanne "ikke upåregnelige" skaders opståen i betragtning. Altså et ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden uagtsomhed).

Vestre Landsret afsagde i 1988 dom i en sag, hvor brud på en vandledning forårsagede skade på et fjernvarmerør. Også i denne sag var årsagen til bruddet på vandledningen var ukendt. Begge parter i sagen var forsyningsværker og retten fandt, at de begge havde mulighed for at tage risikoen for de ikke upåregnelige skader i betragtning ved tilrettelæggelsen af driften. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå et objektivt ansvar. Vandforsyningen blev derfor frifundet.

I en nyere afgørelse fra Retten i Esbjerg, afsagt i februar 2020, nåede retten frem til, at vandselskabet var ansvarlig for vandskader (inventar og lager), der var opstået som følge af et ledningsbrud. Årsagen var ukendt. Der blev dog ikke fundet tegn på, at skaden kunne skyldes tredjemands handlinger. Vandforsyningen havde ikke nogen politik for, hvordan man gemmer eller sikrer bevismateriale. Under sagen blev der begæret syn og skøn, men det viste sig, at røret var bortskaffet, hvorfor man ikke kunne fastslå skadesårsagen.

Hvad kan vi lære af det?
I retspraksis er der særlig opmærksomhed rettet mod følgende elementer:

  • kan bruddet skyldes tredjemand? (er der fx udført gravearbejder i området)?
  • har vandselskabet med fornøden omhu forsøgt at sikre sig mod ledningsbrud?

Hvis dette ikke er tilfældet, vil retten vurdere,

  • om skaden kan anses som en slags ”driftsudgift” – dvs. en risiko der indgår i forsyningsselskabets planlægning af driften, og
  • hvorvidt skaden er upåregnelig - altså kunne vandselskabet forudse, at en sådan skade kunne opstå. En nærmere vejledning til, hvornår en skade er upåregnelig er ikke beskrevet i dommene. Konkret er der i sagerne enighed om, at fx vandskade på lagre og inventar ikke er upåregneligt. Det samme vil formentlig gælde driftstab.

I den seneste afgørelse er det et selvstændigt argument, at bevismaterialet er bortskaffet, og derfor ikke kan danne grundlag for syn og skøn til fastsættelse af årsag til bruddet. Det er derfor vigtigt, at bevismaterialer sikres og opbevares forsvarligt, indtil der er endelig klarhed over evt. ansvarsspørgsmål. Husk også at sikre fotodokumentation af de faktiske forhold før retablering af ledningsgrave mv.

Nyt fra PMO'et

Med ansættelse af Anne-Cathrine og Anders pr. 1. januar er vi nu 6 ansatte og en studentermedhjælp i PMO’et.
 
Vi varetager p.t. projektledelsen af 6 projekter i EWII og håndterer herudover porteføljestyringen for 20+ projekter.
 
Hen over de næste måneder vil vi udarbejde små inspirationscases på de projekter, der kan have  interesse for SERVIAs ejere. Eksempler på inspirationscases vil f.eks. være GDPR, Repræsentantskabsvalg og Nyt Sikringssystem. Sidstnævnte kan I læse mere om her:

Kundecases (servia.dk)
 
SERVIAs andelshavere har adgang til PMO’ets templates og vejledninger på SERVIAs hjemmeside (loginsiden). 

Udbudskalender

Igangværende indkøb og udbud (udvalgte)
  • EU-udbud af Trykrør (vandrør), TREFOR Vand. Udbuddet er offentliggjort i uge 8 2021. Kontraktstart er forventeligt 1. juli 2021. Der er prækvalifikationsfrist d. 15. marts.
     
  • EU-udbud af tømningsordning, Bornholms Spildevand. Tømningsordningen på Bornholm skal i udbud. Udbuddet forventes offentliggjort i uge 11 2021. Tømningen vil være med påbegyndelse til sæsonen 2022.
  • EU-udbud af jord- og montagearbejde, TREFOR Vand. Udbuddet, som er i tilbudsfasen, omfatter både gravearbejder og rørmontage samt projektering. Kontrakten er udbudt som en totalentreprisekontrakt, der tildeles til én enkelt entreprenør forventeligt i august 2021.
     
  • EU-udbud af kabler, Nord Energi Net, Dinel, Flow Elnet, Elnet Midt og TREFOR El-net. Der skal udbydes lav-, mellem- og højspænding med en forventet strategi om at udbyde kategorierne i delaftaler med hhv. én leverandør på lav- og mellemspændingskabler og flere leverandører på højspændingskabel med efterfølgende miniudbud. Udbuddet forventes offentliggjort i april og med kontraktindgåelse i september 2021.
     
  • EU-udbud af vand-, varme- og elmålere, TREFOR Infrastruktur. Strategien og omfanget af opgaven er ved at blive klarlagt. Offentliggørelse forventes i Q4 2021.

 

Kommende indkøb og udbud
  • EU-udbud på kabelskabe, elforsyningskomponenter samt 10 kV mellemspændingsanlæg. Flere andelshavere har allerede meldt interesse. Det er ikke fastlagt, hvor mange udbud opgaven deles i.
  • Licitation af renovering af 60/10 kV station, El-net Øst. Station ”Værket” i Rønne skal renoveres. SERVIA hjælper med gennemførelse af licitationen, som forventes afsluttet i oktober 2021. 

  • EU-udbud af vandværk, TREFOR Vand. Nyt Middelfart Vandværk som forventes i drift 2024.

 

Afsluttede indkøb og udbud

  • EU-udbud på distributionstransformere, Dinel, El-Net Øst, Nord Energi Net, Flow Elnet og TREFOR El-net. Fokus på nedbringelse af levetidsomkostninger, skærpede kvalitetskrav samt indførelse af konsignationslager.

  • EU-udbud på Fjernvarmerør for TREFOR Varme

  • EU-udbud på Vandforsyningskomponenter for hhv. TREFOR Vand, Bornholms Vand og Energi Viborg Vand.

  • EU-udbud på leasingbiler for EWII, AURA, Bornholm og nef Fonden. med fokus på leveringssikkerhed, lavere leasingydelser, effektiv flådestyring og miljøvenlige løsninger.

  • EU-udbud på 60/10 kV transformere for Nord Energi Net. Rammeaftale er indgået med opstart ultimo 2020.

Udbudsklummen 

Efter de første par måneder i SERVIA har det udbudsspørgsmål, som jeg har fået stillet flest gange, omhandlet reglerne for en profylaksebekendtgørelse – og hvad det egentlig er? Det er forsøgt beskrevet så kort så muligt.

Forsyningsselskaberne er efterhånden flere steder et udslag af mange mindre fusioner, hvilket kan medføre et kludetæppe af forskellige teknologier og kulturer. Nogle gange rammer man ind i, at et udbud ikke giver nogen mening på grund af, at der kun findes én  aktør, der er i stand til at løfte opgaven. 

Hvis der er manglende konkurrence på grund af tekniske årsager, så alene én økonomisk aktør kan løse opgaven, så kan man anvende proceduren ”Udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud”. Man kan altså undlade at gå i udbud. Man skal dog holde sig for øje, at det er en undtagelsesbestemmelse i udbudsretten.

Man kan alene påkalde sig bestemmelsen, hvis der ikke findes andre rimelige erstatninger eller alternativer, og at konkurrenceparametrene/kravene ikke er en kunstig indskrænkning af konkurrencen. Herudover skal man vise den fornødne omhu og kunne dokumentere omstændighederne, der retfærdiggør proceduren.
 
Herefter kan man så udarbejde en bekendtgørelse om frivillig forudgående gennemsigtighed (profylaksebekendtgørelse). Og hvad gør den så?

Når profylaksebekendtgørelsen er offentliggjort, så løber der en 10 dages stand still periode. Efter udgangen af standstill-perioden kan Ordregiver underskrive kontrakten. Det er fortsat vigtigt at holde for øje, at profylaksen ikke er en ultimativ beskyttelse, når først standstillperioden er udløbet, hvis ikke man har udvist den fornødne omhu. Er profylaksen udarbejdet med henblik på at undgå udbudspligten, og har man ikke undersøgt, om der er rimelige alternativer, der kan benyttes, så vil en klage over kontrakten kunne erklæres for ”uden virkning”, da det vil betragtes som en direkte tildeling. Det kan medføre både annullation (og udbud) samt en økonomisk sanktion.

/Casper Anker Storr, Udbudsjurist

GDPR-hjørnet

Udlevering af oplysninger til Politiet
Datatilsynet udgav den 27. januar 2021 en vejledning om udveksling af personoplysninger med politiet.
 
Datatilsynet redegør for, at virksomheder ikke skal være bange for at bryde persondatabeskyttelsesreglerne ved udlevering af oplysninger til politiet og fremhæver, at der er vide rammer for videregivelse af personoplysninger til politiet – både i relation til politianmeldelse af strafbare forhold og sager, hvor politiet kontakter virksomheden for at få udleveret personoplysninger til brug for en konkret efterforskning/anden politimæssig opgave.
 
Politiet er underlagt krav om saglighed, lovmæssig forvaltning og det strafferetlige objektivitetsprincip – derfor kan det lægges til grund, at de alene vil efterspørge oplysninger om personer i sager, hvor dette er berettiget
 
I nogle sager er politiet forpligtet til at indhente en kendelse fra domstolene. Det er politiets ansvar at sikre at reglerne herom overholdes. En dataansvarlig kan lægge politiets sagsbehandlers oplysninger herom til grund. En evt. uretmæssig indhentning af oplysninger vil kunne medføre tjenesteretlige og bevismæssige konsekvenser.
 
Ved videregivelse af personoplysninger til politiet skal den registrerede ikke oplyses herom, da dette som udgangspunkt vil være i direkte modstrid med formålet med udleveringen af oplysningerne.
 
Derfor: Politiet har en helt særlig position i samfundet. Når det står klart, at det er politiet, der anmoder om personoplysinger, er det derfor ikke nødvendigt at se en kendelse eller henvisning til lovhjemmel – her må oplysningerne gives uden videre.



Første danske dom vedr. GDPR-bødeniveau
Den 12. februar 2020 blev der afsagt dom i den første GDPR-sag ved de danske domstole.

Sagen kort:
Møbelkæden ILVA blev efter et tilsynsbesøg fra Datatilsynet politianmeldt for manglende sletning af kundeoplysninger i et gammelt IT-system (AX). Datatilsynet lavede en indstilling til bøde på kr. 1,5 mio. Retten nåede dog frem til en bøde på kr. 100.000.

Rettens vurdering:
Da der ikke længere var et gyldigt behandlingsformål for ca. 350.000 kunders oplysninger, havde virksomheden overtrådt GDPR. Oplysningerne burde have været slettet efter 5 år, jf. bogføringsloven.

Retten lagde særlig vægt på, at;
  1. Virksomheden ikke tidligere havde overtrådt GDPR
  2. Der alene var tale om almindelige personoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mail og købshistorik)
  3. Virksomheden havde gjort sig betydelige bestræbelser på at sikre overholdelse af reglerne
  4. Oplysningerne lå i et ældre system, der kun blev tilgået lejlighedsvis
  5. Der havde ikke været sikkerhedsbrud/ingen registrerede havde lidt skade
  6. Overtrædelsen alene var af formel karakter
  7. Der var tale om et uagtsomt (og ikke forsætligt) forhold
  8. Ved beregningen af bøden blev alene virksomhedens egen omsætning lagt til grund - og ikke koncernomsætningen.
Dommen, der blev afsagt af Retten i Aarhus, er anket til Landsretten. Vi følger sagen tæt.

Hvad kan vi lære af afgørelsen?
Dommen viser, at det tillægges betydning ved vurderingen af bødens størrelse, at virksomheden i øvrigt har arbejdet seriøst med implementering og overholdelse af GDPR.

Det er derfor vigtigt, at der fortsat er et løbende fokus på sletning af personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige – og at sletteprocesserne dokumenteres.

/Lene Ravn Fallesen Rasmussen, DPO, Jurist

Regulering 

Flere af SERVIAs andelshavere har efterspurgt specialistkompetencer inden for regulering af de forskellige sektorer i energi- og forsyningsbranchen. Med SERVIAs udvidelse af kernekompetencer indenfor regulering, kan SERVIA nu yde støtte og support indenfor bl.a. indtægtsrammeregulering, benchmarking, intern overvågning og investeringsplanlægning for andelshaverne. SERVIA kan dermed medvirke til at sikre regulatorisk optimering og compliance for andelshaverne indenfor el-, vand-, varme- og fiberområdet.
 
Lige nu er reguleringsspecialisterne f.eks. i gang med at hjælpe EWII Fibernet i en proces omkring afgivelse af frivilligt tilsagn på fiberområdet. Tilsagnet indeholder de forpligtelser, som EWII Fibernet påtager sig frivilligt, som alternativ til en traditionel regulering, der som udgangspunkt forventes at være mere restriktiv og administrativt byrdefuld end en tilsagnsregulering.
 
Indenfor investeringsplanlægning kan SERVIA bl.a. bidrage til at sikre, at andelshaverne får udarbejdet en rettidig investering- og reinvesteringsplan, som sikrer, at de nødvendige investeringer kan udføres indenfor den økonomiske regulering, således den nuværende forsyningssikkerhed kan opretholdes i fremtiden. Ud fra investerings- og reinvesteringsplanerne kan SERVIA ligeledes bistå med at udarbejde indkøbsaftaler på tværs af andelsselskaberne, til gavn for alle andelshavere.  
 
Derudover er ambitionen ligeledes at agere kontaktperson i forbindelse med høringer og afgørelser og dermed sikre rettidig overvågning og implementering af nye tiltag og brancheregulering på el-, vand-, varme- og fiberområdet.

De nye medarbejdere vil snarest kontakte SERVIAs andelshavere for en nærmere introduktion.

Nyt om personale

Den 2. januar bød vi velkommen til to nye medarbejdere i SERVIAs projektafdeling:
  • Anne-Cathrine Mygind er EWIIs nye Projekt Portefølje Manager, som vil varetage projektprioriteringen og styringen af EWII/TREFORs projektportefølje fremadrettet. Anne-Cathrine har arbejdet med styring og optimering af projektporteføljer siden 2008 i virksomheder som Danske Bank, NETS, LEGO og senest Bankdata.
     
  • Anders Bennett-Therkildsen starter som Projektleder i Digitalt Økosystem projektet hos EWII. Anders har stor erfaring som projektleder fra bl.a. Mjølner Informatics, LEGO og senest fra Bankdata.
Den 1. marts bød vi velkommen til en ny medarbejder i den nyetablerede afdeling for regulering:
  • Lasse Pilsmark Kaldahl er ansat som reguleringsspecialist. Lasse kommer fra en stilling i Norlys, hvor han har beskæftiget sig med regulering siden 2015. Lasse har endvidere været ansvarlig manager for reguleringsafdelingen i Evonet, og har siden 2019 arbejdet som director, regulatory affairs i Norlys Tele, hvor han har arbejdet med fiberregulering.
     

SERVIA A.m.b.a er et indkøbs- og servicefællesskab, der er ejet af otte danske energiselskaber. SERVIA bistår andelshaverne med højt specialiserede ydelser inden for bl.a. indkøb, udbud, jura, brancheregulering og projektledelse.