Foråret står for døren, og det gør årets første nyhedsbrev også.
I denne udgave af nyhedsbrevet får du et indblik i nogle af de opgaver, som vi arbejder med. Nyhedsbrevet sætter derudover fokus på nye lovgivningstiltag og afgørelser, der har relevans for virksomheder i energi- og forsyningsbranchen.
Vi har flere gode ting at glæde os over. Vi har fra årsskiftet budt velkommen til vores nye formand Anders Banke. Derudover har vi udvidet vores aktiviteter, så vi nu også har regulering som en af vores kompetencer. Men vigtigst af alt. Vi har Corona til trods formået at fastholde vores gode og tætte samarbejde med vores andelshavere.
Vi håber, at I vil tage godt imod den nye version af nyhedsbrevet.
I SERVIA vil vi gerne fortælle lidt mere om, hvad vi arbejder med. I vores nyhedsbreve får du derfor indblik i projektledelse, indkøb og juridisk rådgivning samt viden om nye lovgivningstiltag, afgørelser mv., som har relevans for virksomheder i energi- og forsyningsbranchen.
Nyt om gæsteprincippet:
Danske ledningsejere har i januar måned 2021 fået væsentlige nye bidrag til retspraksis om gæsteprincippet, hvor der siden Højesterets afgørelse fra 2015 i Vintapperrampe-sagen har været betydelig usikkerhed om rettighederne til ledninger og tilhørende anlæg.
Den 7. januar 2021 afsagde Vestre Landsret dom i den såkaldte Kriegers Flak-sag. Ganske kort fastslår Landsretten, at når en ledning er anlagt ved ekspropriation, så er dette som det helt klare udgangspunkt ske med fravigelse af gæsteprincippet. Dommen er anket til Højesteret.
Den 29. januar 2021 afsagde Vestre Landsret dom i tre sager vedrørende anlæggelse af Holstebromotorvejen. Af disse domme kan det blandt andet udledes, at gæsteprincippet må anses for fraveget, når der ved frivillig aftale er betalt erstatning efter landsaftalen, eller såfremt ledningsejeren ved en servitut har opnået så væsentlige rettigheder over en ejendom, at arealets ejer reelt ikke kan råde herover, - dette også selvom der ikke er betalt en erstatning for fravigelse af gæsteprincippet.
Krav om whistlerblower-ordning på vej:
I oktober 2019 vedtog Europa-Parlamentet et direktiv om whistleblowerordninger, som pålægger offentlige myndigheder og private arbejdspladser med mere end 50 ansatte at oprette en whistleblowerordning. Direktivet skal implementeres i dansk ret, og der er ultimo februar sendt et lovudkast i høring. Som det ser ud nu, vil kravene gælde for alle selskaber, der har mere end 50 ansatte (i et cvr.-nr.). Loven forventes at træde i kraft i december 2021 for virksomheder med mere end 250 medarbejdere, mens loven først træder i kraft i 2023 for virksomheder med 50 – 250 medarbejdere.
Vi følger op på udviklingen i næste nyhedsbrev. Når vi kender lidt mere til indholdet af den kommende lovgivning, forventer vi at facilitere eller arrangere et fælles indkøb af en whistleblowerordning for SERVIAs andelshavere.
Til orientering omkring prisniveauet har vi set, at anerkendte advokatfirmaer tilbyder at stå for whistleblower-ordningen for en årlig pris på DKK 10.000 + 1.000 per henvendelse under ordningen.
Afledte følger af kravene om særskilt identitet
Vi er i Servia blevet bekendt med, at Forsyningstilsynet kontrollerer netselskabernes aftaler og aftaleskabeloner for, om alle dele af kravene til særkilt identitet i elforsyningslovens § 20 b stk. 2 overholdes. Det indebærer, at kravene til særskilt identitet skal fremgå af selskabernes aftaleskabeloner, og det er dermed ikke tilstrækkeligt, at de indsættes i de relevante tilfælde. Derudover skal det præciseres, at leverandøren skal stille de samme krav til eventuelle underleverandører.
Vores anbefaling er derfor, at emnet italesættes i interne såvel som eksterne aftaler, ligesom det skal indsættes i eventuelle aftaleskabeloner.
Ledningsejeres ansvar – når vandledningen forårsager skade
Af vandforsyningsloven fremgår det, at vandforsyningsselskabet ikke er ansvarlig for ulemper ved svigtende levering. Det fremgår dog ikke af loven, hvornår et vandselskab er ansvarlig for skader som følge af brud på dets forsyningsledninger. Svaret må derfor findes i domspraksis.
Domspraksis efterlader et lidt broget indtryk af ansvarsgrundlaget i sager, hvor brud på vandledningen har forårsaget skader; i 1970’erne blev der generelt taget udgangspunkt i, at der var en formodning for ansvar hos ledningsejer. Denne ansvarsnorm blev skærpet i 1983, hvor en højesteretsdom fastslog ansvar uden nogen form for uagtsomhed.
I 1983 afsagde Højesteret dom, hvor en kommunal vandforsyning blev anset som ansvarlig for skader forårsaget af ledningsbrud. Årsagen til bruddet kunne ikke fastslås. Vandet forårsagede skade på varer i en nærliggende kælder. I dommen blev det fastslået, at skaderne måtte anses som en vandforsyningsudgift, da vandforsyningen ved sin tekniske og vandselskabet ved den økonomiske planlægning af driften har mulighed for at tage risikoen for sådanne "ikke upåregnelige" skaders opståen i betragtning. Altså et ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden uagtsomhed).
Vestre Landsret afsagde i 1988 dom i en sag, hvor brud på en vandledning forårsagede skade på et fjernvarmerør. Også i denne sag var årsagen til bruddet på vandledningen var ukendt. Begge parter i sagen var forsyningsværker og retten fandt, at de begge havde mulighed for at tage risikoen for de ikke upåregnelige skader i betragtning ved tilrettelæggelsen af driften. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå et objektivt ansvar. Vandforsyningen blev derfor frifundet.
I en nyere afgørelse fra Retten i Esbjerg, afsagt i februar 2020, nåede retten frem til, at vandselskabet var ansvarlig for vandskader (inventar og lager), der var opstået som følge af et ledningsbrud. Årsagen var ukendt. Der blev dog ikke fundet tegn på, at skaden kunne skyldes tredjemands handlinger. Vandforsyningen havde ikke nogen politik for, hvordan man gemmer eller sikrer bevismateriale. Under sagen blev der begæret syn og skøn, men det viste sig, at røret var bortskaffet, hvorfor man ikke kunne fastslå skadesårsagen.
Hvad kan vi lære af det?
I retspraksis er der særlig opmærksomhed rettet mod følgende elementer:
Hvis dette ikke er tilfældet, vil retten vurdere,
I den seneste afgørelse er det et selvstændigt argument, at bevismaterialet er bortskaffet, og derfor ikke kan danne grundlag for syn og skøn til fastsættelse af årsag til bruddet. Det er derfor vigtigt, at bevismaterialer sikres og opbevares forsvarligt, indtil der er endelig klarhed over evt. ansvarsspørgsmål. Husk også at sikre fotodokumentation af de faktiske forhold før retablering af ledningsgrave mv.
Med ansættelse af Anne-Cathrine og Anders pr. 1. januar er vi nu 6 ansatte og en studentermedhjælp i PMO’et.
Vi varetager p.t. projektledelsen af 6 projekter i EWII og håndterer herudover porteføljestyringen for 20+ projekter.
Hen over de næste måneder vil vi udarbejde små inspirationscases på de projekter, der kan have interesse for SERVIAs ejere. Eksempler på inspirationscases vil f.eks. være GDPR, Repræsentantskabsvalg og Nyt Sikringssystem. Sidstnævnte kan I læse mere om her:
Kundecases (servia.dk)
SERVIAs andelshavere har adgang til PMO’ets templates og vejledninger på SERVIAs hjemmeside (loginsiden).
Afsluttede indkøb og udbud
Efter de første par måneder i SERVIA har det udbudsspørgsmål, som jeg har fået stillet flest gange, omhandlet reglerne for en profylaksebekendtgørelse – og hvad det egentlig er? Det er forsøgt beskrevet så kort så muligt.
Forsyningsselskaberne er efterhånden flere steder et udslag af mange mindre fusioner, hvilket kan medføre et kludetæppe af forskellige teknologier og kulturer. Nogle gange rammer man ind i, at et udbud ikke giver nogen mening på grund af, at der kun findes én aktør, der er i stand til at løfte opgaven.
Hvis der er manglende konkurrence på grund af tekniske årsager, så alene én økonomisk aktør kan løse opgaven, så kan man anvende proceduren ”Udbud med forhandling uden forudgående indkaldelse af tilbud”. Man kan altså undlade at gå i udbud. Man skal dog holde sig for øje, at det er en undtagelsesbestemmelse i udbudsretten.
Man kan alene påkalde sig bestemmelsen, hvis der ikke findes andre rimelige erstatninger eller alternativer, og at konkurrenceparametrene/kravene ikke er en kunstig indskrænkning af konkurrencen. Herudover skal man vise den fornødne omhu og kunne dokumentere omstændighederne, der retfærdiggør proceduren.
Herefter kan man så udarbejde en bekendtgørelse om frivillig forudgående gennemsigtighed (profylaksebekendtgørelse). Og hvad gør den så?
Når profylaksebekendtgørelsen er offentliggjort, så løber der en 10 dages stand still periode. Efter udgangen af standstill-perioden kan Ordregiver underskrive kontrakten. Det er fortsat vigtigt at holde for øje, at profylaksen ikke er en ultimativ beskyttelse, når først standstillperioden er udløbet, hvis ikke man har udvist den fornødne omhu. Er profylaksen udarbejdet med henblik på at undgå udbudspligten, og har man ikke undersøgt, om der er rimelige alternativer, der kan benyttes, så vil en klage over kontrakten kunne erklæres for ”uden virkning”, da det vil betragtes som en direkte tildeling. Det kan medføre både annullation (og udbud) samt en økonomisk sanktion.
/Casper Anker Storr, Udbudsjurist
Flere af SERVIAs andelshavere har efterspurgt specialistkompetencer inden for regulering af de forskellige sektorer i energi- og forsyningsbranchen. Med SERVIAs udvidelse af kernekompetencer indenfor regulering, kan SERVIA nu yde støtte og support indenfor bl.a. indtægtsrammeregulering, benchmarking, intern overvågning og investeringsplanlægning for andelshaverne. SERVIA kan dermed medvirke til at sikre regulatorisk optimering og compliance for andelshaverne indenfor el-, vand-, varme- og fiberområdet.
Lige nu er reguleringsspecialisterne f.eks. i gang med at hjælpe EWII Fibernet i en proces omkring afgivelse af frivilligt tilsagn på fiberområdet. Tilsagnet indeholder de forpligtelser, som EWII Fibernet påtager sig frivilligt, som alternativ til en traditionel regulering, der som udgangspunkt forventes at være mere restriktiv og administrativt byrdefuld end en tilsagnsregulering.
Indenfor investeringsplanlægning kan SERVIA bl.a. bidrage til at sikre, at andelshaverne får udarbejdet en rettidig investering- og reinvesteringsplan, som sikrer, at de nødvendige investeringer kan udføres indenfor den økonomiske regulering, således den nuværende forsyningssikkerhed kan opretholdes i fremtiden. Ud fra investerings- og reinvesteringsplanerne kan SERVIA ligeledes bistå med at udarbejde indkøbsaftaler på tværs af andelsselskaberne, til gavn for alle andelshavere.
Derudover er ambitionen ligeledes at agere kontaktperson i forbindelse med høringer og afgørelser og dermed sikre rettidig overvågning og implementering af nye tiltag og brancheregulering på el-, vand-, varme- og fiberområdet.
De nye medarbejdere vil snarest kontakte SERVIAs andelshavere for en nærmere introduktion.
SERVIA A.m.b.a er et indkøbs- og servicefællesskab, der er ejet af otte danske energiselskaber. SERVIA bistår andelshaverne med højt specialiserede ydelser inden for bl.a. indkøb, udbud, jura, brancheregulering og projektledelse.