Nyt fra SERVIA

Den juridiske brevkasse

Nyt om gæsteprincippet:
Danske ledningsejere har i januar måned 2021 fået væsentlige nye bidrag til retspraksis om gæsteprincippet, hvor der siden Højesterets afgørelse fra 2015 i Vintapperrampe-sagen har været betydelig usikkerhed om rettighederne til ledninger og tilhørende anlæg. 

Den 7. januar 2021 afsagde Vestre Landsret dom i den såkaldte Kriegers Flak-sag. Ganske kort fastslår Landsretten, at når en ledning er anlagt ved ekspropriation, så er dette som det helt klare udgangspunkt ske med fravigelse af gæsteprincippet. Dommen er anket til Højesteret.

Den 29. januar 2021 afsagde Vestre Landsret dom i tre sager vedrørende anlæggelse af Holstebromotorvejen. Af disse domme kan det blandt andet udledes, at gæsteprincippet må anses for fraveget, når der ved frivillig aftale er betalt erstatning efter landsaftalen, eller såfremt ledningsejeren ved en servitut har opnået så væsentlige rettigheder over en ejendom, at arealets ejer reelt ikke kan råde herover, - dette også selvom der ikke er betalt en erstatning for fravigelse af gæsteprincippet.
 
Krav om whistlerblower-ordning på vej:
I oktober 2019 vedtog Europa-Parlamentet et direktiv om whistleblowerordninger, som pålægger offentlige myndigheder og private arbejdspladser med mere end 50 ansatte at oprette en whistleblowerordning. Direktivet skal implementeres i dansk ret, og der er ultimo februar sendt et lovudkast i høring. Som det ser ud nu, vil kravene gælde for alle selskaber, der har mere end 50 ansatte (i et cvr.-nr.). Loven forventes at træde i kraft i december 2021 for virksomheder med mere end 250 medarbejdere, mens loven først træder i kraft i 2023 for virksomheder med 50 – 250 medarbejdere.
 
Vi følger op på udviklingen i næste nyhedsbrev. Når vi kender lidt mere til indholdet af den kommende lovgivning, forventer vi at facilitere eller arrangere et fælles indkøb af en whistleblowerordning for SERVIAs andelshavere.
 
Til orientering omkring prisniveauet har vi set, at anerkendte advokatfirmaer tilbyder at stå for whistleblower-ordningen for en årlig pris på DKK 10.000 + 1.000 per henvendelse under ordningen.

Afledte følger af kravene om særskilt identitet
Vi er i Servia blevet bekendt med, at Forsyningstilsynet kontrollerer netselskabernes aftaler og aftaleskabeloner for, om alle dele af kravene til særkilt identitet i elforsyningslovens § 20 b stk. 2 overholdes. Det indebærer, at kravene til særskilt identitet skal fremgå af selskabernes aftaleskabeloner, og det er dermed ikke tilstrækkeligt, at de indsættes i de relevante tilfælde. Derudover skal det præciseres, at leverandøren skal stille de samme krav til eventuelle underleverandører.
 
Vores anbefaling er derfor, at emnet italesættes i interne såvel som eksterne aftaler, ligesom det skal indsættes i eventuelle aftaleskabeloner.

Ledningsejeres ansvar – når vandledningen forårsager skade
Af vandforsyningsloven fremgår det, at vandforsyningsselskabet ikke er ansvarlig for ulemper ved svigtende levering. Det fremgår dog ikke af loven, hvornår et vandselskab er ansvarlig for skader som følge af brud på dets forsyningsledninger. Svaret må derfor findes i domspraksis.

Domspraksis efterlader et lidt broget indtryk af ansvarsgrundlaget i sager, hvor brud på vandledningen har forårsaget skader; i 1970’erne blev der generelt taget udgangspunkt i, at der var en formodning for ansvar hos ledningsejer. Denne ansvarsnorm blev skærpet i 1983, hvor en højesteretsdom fastslog ansvar uden nogen form for uagtsomhed.

I 1983 afsagde Højesteret dom, hvor en kommunal vandforsyning blev anset som ansvarlig for skader forårsaget af ledningsbrud. Årsagen til bruddet kunne ikke fastslås. Vandet forårsagede skade på varer i en nærliggende kælder. I dommen blev det fastslået, at skaderne måtte anses som en vandforsyningsudgift, da vandforsyningen ved sin tekniske og vandselskabet ved den økonomiske planlægning af driften har mulighed for at tage risikoen for sådanne "ikke upåregnelige" skaders opståen i betragtning. Altså et ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden uagtsomhed).

Vestre Landsret afsagde i 1988 dom i en sag, hvor brud på en vandledning forårsagede skade på et fjernvarmerør. Også i denne sag var årsagen til bruddet på vandledningen var ukendt. Begge parter i sagen var forsyningsværker og retten fandt, at de begge havde mulighed for at tage risikoen for de ikke upåregnelige skader i betragtning ved tilrettelæggelsen af driften. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå et objektivt ansvar. Vandforsyningen blev derfor frifundet.

I en nyere afgørelse fra Retten i Esbjerg, afsagt i februar 2020, nåede retten frem til, at vandselskabet var ansvarlig for vandskader (inventar og lager), der var opstået som følge af et ledningsbrud. Årsagen var ukendt. Der blev dog ikke fundet tegn på, at skaden kunne skyldes tredjemands handlinger. Vandforsyningen havde ikke nogen politik for, hvordan man gemmer eller sikrer bevismateriale. Under sagen blev der begæret syn og skøn, men det viste sig, at røret var bortskaffet, hvorfor man ikke kunne fastslå skadesårsagen.

Hvad kan vi lære af det?
I retspraksis er der særlig opmærksomhed rettet mod følgende elementer:

• kan bruddet skyldes tredjemand? (er der fx udført gravearbejder i området)?
• har vandselskabet med fornøden omhu forsøgt at sikre sig mod ledningsbrud?

Hvis dette ikke er tilfældet, vil retten vurdere,

• om skaden kan anses som en slags ”driftsudgift” – dvs. en risiko der indgår i forsyningsselskabets planlægning af driften, og
• hvorvidt skaden er upåregnelig - altså kunne vandselskabet forudse, at en sådan skade kunne opstå. En nærmere vejledning til, hvornår en skade er upåregnelig er ikke beskrevet i dommene. Konkret er der i sagerne enighed om, at fx vandskade på lagre og inventar ikke er upåregneligt. Det samme vil formentlig gælde driftstab.

I den seneste afgørelse er det et selvstændigt argument, at bevismaterialet er bortskaffet, og derfor ikke kan danne grundlag for syn og skøn til fastsættelse af årsag til bruddet. Det er derfor vigtigt, at bevismaterialer sikres og opbevares forsvarligt, indtil der er endelig klarhed over evt. ansvarsspørgsmål. Husk også at sikre fotodokumentation af de faktiske forhold før retablering af ledningsgrave mv.

Udbudskalender

GDPR-hjørnet

1. Virksomheden ikke tidligere havde overtrådt GDPR
2. Der alene var tale om almindelige personoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, e-mail og købshistorik)
3. Virksomheden havde gjort sig betydelige bestræbelser på at sikre overholdelse af reglerne
4. Oplysningerne lå i et ældre system, der kun blev tilgået lejlighedsvis
5. Der havde ikke været sikkerhedsbrud/ingen registrerede havde lidt skade
6. Overtrædelsen alene var af formel karakter
7. Der var tale om et uagtsomt (og ikke forsætligt) forhold
8. Ved beregningen af bøden blev alene virksomhedens egen omsætning lagt til grund - og ikke koncernomsætningen.

Nyt om personale

• Anne-Cathrine Mygind er EWIIs nye Projekt Portefølje Manager, som vil varetage projektprioriteringen og styringen af EWII/TREFORs projektportefølje fremadrettet. Anne-Cathrine har arbejdet med styring og optimering af projektporteføljer siden 2008 i virksomheder som Danske Bank, NETS, LEGO og senest Bankdata.
   
• Anders Bennett-Therkildsen starter som Projektleder i Digitalt Økosystem projektet hos EWII. Anders har stor erfaring som projektleder fra bl.a. Mjølner Informatics, LEGO og senest fra Bankdata.

• Lasse Pilsmark Kaldahl er ansat som reguleringsspecialist. Lasse kommer fra en stilling i Norlys, hvor han har beskæftiget sig med regulering siden 2015. Lasse har endvidere været ansvarlig manager for reguleringsafdelingen i Evonet, og har siden 2019 arbejdet som director, regulatory affairs i Norlys Tele, hvor han har arbejdet med fiberregulering.