Karriere
Medarbejderne er vores vigtigste aktiv
Vores dygtige medarbejdere er uden tvivl vores vigtigste aktiv. Vi er mere end 40 dedikerede specialister, der har lang anciennitet i energibranchen.
Vi er en god blanding af advokater, jurister, økonomer, informationssikkerhedseksperter, contract managers og strategiske indkøbere – alle er vi godt hjulpet af vores dygtige studentermedhjælpere, som er en vigtig del af vores rekrutterings- og karriereudvikling.
Du kan læse mere om SERVIA som arbejdsplads nedenfor, hvor er par af vores kolleger fortæller om at arbejde hos os.
Ledige stillinger
Vi har ingen ledige stillinger i øjeblikket, men du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til [email protected].
Det siger ansatte hos SERVIA
“Når mine kolleger har det godt, så har jeg det også godt. Det er bl.a. derfor, at hvervet som arbejdsmiljørepræsentant giver mening for mig. Det er en mulighed for at bidrage til et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.”
”Det er spændende at arbejde som udbudsjurist i SERVIA, idet jeg bliver udfordret både fagligt og personligt. Vi arbejder med mange forskellige fagfolk på tværs af områder, opgaverne er komplekse og ligner sjældent hianden. Det kræver derfor et godt teamwork for at løse mange af dem – og teamwork er der masser af i SERVIA”
“For mig var TRYGHED nøgleordet i forbindelse med overgangen fra studentermedhjælper til fuldtidsansat – både fordi der var fokus på, at jeg ville udvikle mig fagligt, og fordi jeg var med på sidelinjen hos mine kolleger på deres opgaver. Det var derfor lettere for mig som fastansat, at sidde med mine egne opgaver alene – jeg var blevet godt klædt på.”
“Jeg søgte stillingen som studentermedhjælper, blot for at få noget erfaring. Men I SERVIA fik jeg muligheden for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, frihed under ansvar og gode kolleger. Vi arbejder for et formål der giver mening, så jeg var hurtig til at takke ja, da en fuldtidsstilling blev tilbudt.”
Vil du vide mere?
Kontakt os for at høre mere om jobmuligheder hos SERVIA.
