Juni 2025

Jura & Indkøb

Aktindsigt i udbud

Flere forsyningsselskaber oplever at modtage anmodninger om aktindsigt i forbindelse med udbud – men det er ikke alle, der automatisk har krav på indsigt. Der er forskel på reglerne om aktindsigt iht. offentlighedsloven, miljøoplysningsloven og udbudsloven. Det kan f.eks. nævnes, at der i medfør af udbudsloven er begrænset adgang til indsigt i tilbud eller oplysninger fra tilbud i forbindelse med udbud.

Vi oplever desuden en stigende brug af AI-genererede aktindsigtsanmodninger, hvor standardiserede forespørgsler sendes automatisk. Det stiller øgede krav til ordregivers vurdering og håndtering af anmodningerne.

Vær derfor opmærksom på, hvem der tilkendes aktindsigt – og på indholdet og omfanget af de oplysninger, der eventuelt udleveres. Vi står klar til at hjælpe, hvis I har spørgsmål eller behov for sparring.

Kontakt Tine Nyrop, [email protected], eller Charlotte Nordbjerg, [email protected]

Skruen strammes igen om ”grøn” markedsføring

Det er ikke længe siden, vi sidst havde et indlæg om grøn markedsføring her i nyhedsbrevet, men nu er der endnu en gang stramninger på vej. Folketinget har således netop vedtaget en stramning af reglerne i markedsføringsloven, der indebærer forøgede dokumentationskrav ved markedsføring af udsagn som f.eks. ”grøn” eller ”bæredygtig”.

Udsagn om bæredygtighed kan alene markedsføres, hvis de støttes af velunderbygget dokumentation udarbejdet inden offentliggørelsen. Tilsvarende skal markedsføring af fremtidsplaner understøttes af konkrete og offentliggjorte planer for at nå målet, hvilket blandt indebærer krav om dokumentation for, at der er sat økonomi af til at nå målet.

Generelt vil det desuden være meget svært at anvende generiske miljøudsagn fremadrettet, da det kræver en helt enestående indsats fra den erhvervsdrivende. Konkrete udsagn er lettere at dokumentere.

Der er således store krav til forarbejdet, hvis man retmæssigt vil anvende udsagn om at være ”grøn/bæredygtig” eller lignende.

Den nye lovgivning træder i kraft i september 2026, men Forbrugerombudsmanden følger allerede en praksis i tråd med den nye lovgivning, så der er ingen grund til at vente.

Kontakt Jens Hay Pedersen, [email protected]

Compliance

Landsret forhøjer bøde til Taxa 4×35 for brud på GDPR

Østre Landsret har forhøjet bøden til et dansk taxaselskab, der overtrådte reglerne i databeskyttelsesforordningen. Selskabet opbevarede oplysninger om næsten ni millioner taxature, herunder telefonnumre og opsamlingssteder, i længere tid end nødvendigt. Oplysningerne blev ikke koblet til navne, men blev vurderet som personhenførbare.

Byretten fastsatte oprindeligt bøden til 100.000 kroner. Landsretten vurderede derimod, at overtrædelsen som udgangspunkt burde udløse en bøde på 500.000 kroner. Beløbet blev dog nedsat til 250.000 kroner på grund af en usædvanlig lang sagsbehandlingstid, som strakte sig over seks år.

Sagen er en af de første af sin slags og indgår i en mindre gruppe af principielle sager, der skal bidrage til at fastlægge niveauet for bøder efter GDPR i dansk ret. Afgørelsen viser, at også uagtsomme og formelle overtrædelser kan føre til betydelige sanktioner, særligt når der behandles store datamængder.

Datatilsynet udgiver to nye vejledninger – den ene i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen

Datatilsynet har udgivet en opdateret vejledning om brud. Denne indeholder en række nye, gode eksempler på, hvornår der statueres et brud. Herudover er der også en ny vejledning ift., hvordan man anmelder et brud til Datatilsynet, samt hvornår registrerede skal underrettes herom.

Datatilsynet har derudover i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet en vejledning, der gennemgår de væsentligste regler i cookiebekendtgørelsen og databeskyttelsesforordningen, herunder praktiske råd og eksempler samt typiske faldgruber.

Kontakt Kasper Vinkel Kjær, [email protected]

Vejledninger til NIS 2-loven

Styrelsen for Samfundssikkerhed har udgivet de to første vejledninger til NIS 2-loven. Den ene vejledning forklarer, hvem loven gælder for, og hjælper virksomheder og myndigheder med at vurdere, om de er omfattet. Den anden vejledning beskriver ledelsens ansvar og opgaver, herunder risikostyring og krav til uddannelse. Formålet er at styrke cybersikkerheden og gøre kravene tydelige for de berørte organisationer.

Vejledning om anvendelsesområdet

Læs vejledningen her

Vejledning om ledelsens rolle og opgaver

Læs vejledningen her

Kontakt Jeanett Lauvring, [email protected]

Bæredygtighed og grøn omstilling

Omnibus-forslagene har skabt stor usikkerhed om, hvilke virksomheder der fremover vil være omfattet af den lovpligtige CSRD-rapportering. Hvis forslagene vedtages, som de foreligger nu, vil alle SERVIAs andelshavere falde ud af scopet for CSRD. Seneste nyt om behandlingen af omnibus-forslaget:

• Juni 2025: Kommissionen forventes at give afklaring til bølge 1-virksomhederne (børsnoterede virksomheder med +500 ansatte).
• eller 24. juni 2025: EU-parlamentets JURI-udvalg, der leder forhandlingerne om anden del af omnibus-forslaget, præsenterer sit udkast til ændringsforslag.
• Juli 2025: EFRAG sender udkastet til de reviderede ESRS’er i offentlig høring.
• oktober 2025: JURI-udvalget stemmer om deres ændringsforslag.
• Oktober 2025 TBC: Plenarafstemning i parlamentet.
• Senest 31. oktober 2025: EFRAG præsenterer de reviderede ESRS’er for EU Kommissionen.
• Første halvdel af 2026: Trilog-forhandlinger forventes

Herefter skal forslagene endelig behandles og vedtages i EU Parlamentet og Ministerrådet, inden implementering i national lovgivning. Realistisk set har vi tidligst en afgørelse i EU i Q3/2026.

Kontakt Jan Michael Jensen, [email protected]

Skal vi fortsætte ESG-rapportering?

Med vedtagelsen af ”stop the clock”-forslaget har vi fået 2 års timeout, hvor vi kan tænke os godt om, inden vi beslutter, om vi fortsat vil lave ESG-rapportering og i givet fald, hvilken model vi evt. vil følge.

Mange virksomheder ønsker at fortsætte ESG-rapportering i en eller anden form. Det giver ifølge flere rådgivere og revisionshuse også rigtig god mening at fastholde det gode arbejde, der er lavet, både for at holde momentum i rapporteringen, men ikke mindst for at fortælle omverdenen om mål, planer og fremskridt på bæredygtighedsområdet.

Nogen skruer måske lidt ned for ambitionerne, men pas på med at gå helt i stå. Det kunne jo være, at omnibus-forslagene bliver forkastet, eller at de bliver vedtaget i en form, hvor man alligevel er omfattet af CSRD.

Kontakt Jan Michael Jensen, [email protected]

Kan vi samarbejde om bæredygtighed?

Vi skal selvfølgelig fortsætte med at arbejde med bæredygtighed og sandsynligvis også ESG-rapportering i en eller anden form.

Vil det give mening at samarbejde om bæredygtighed og rapportering i SERVIA-netværket?

SERVIA-netværket består af 23 større og mindre forsyningsvirksomheder med varierende forretningsområder. Der er mange forskelle mellem andelshaverne, men mon ikke der er flere ligheder, der kunne give anledning til at søge synergier i samarbejde?

I en CSRD-kontekst kunne vi bl.a. samarbejde om

• Dobbelt væsentlighedsvurdering
• Fra IRO til oplysningskrav og datapunkter
• Manualer ifm. dataindsamling og rapportering
• Klimaregnskab
• Systemunderstøttelse til håndtering af hele eller dele af ESG-arbejdet
• Bæredygtighedsstrategi
• Bæredygtighedskommunikation (undgå green washing)

Hvis vi fx går sammen om en systemløsning, kan vi sammen udvikle en fælles måde at løse opgaverne på, og vi kan opnå store rabatter i forhold til, hvis man går solo.

Også selv om vi ser bort fra CSRD, kan det give god mening at samarbejde, hvis man har bæredygtighed i sin strategi.

Jeg vil tage initiativ til at starte en netværksgruppe i SERVIA-regi, hvor vi kan drøfte mulighederne for at samarbejde på bæredygtighedsområdet.

Hvis du har input eller spørgsmål til ovenstående eller behov for at drøfte, hvordan I kommer videre med jeres bæredygtighedsdagsorden, så ræk ud til undertegnede.

Kontakt Jan Michael Jensen, [email protected]

I Servia er vi skrivende stund ved at lægge sidste hånd på den fremskrivningsmodel på varmeområdet, som skal afleveres til vores andelshavere. Hillerød Forsyning, TREFOR, Forsyningen Helsingør, BEOF og Lolland Forsyning har bestilt en fremskrivningsmodel for fjernvarme, som ud over almindelige økonomiske fremskrivninger også indeholder en fremskrivning af Forsyningstilsynets prisloft 30 år frem i tiden.

Kontakt Anders Jespersen, [email protected]

Nyt standardhus løfter prisloftet

Da Forsyningstilsynet i starten af året introducerede prisloftet, blev det politisk vedtaget, at Energistyrelsen skulle igangsætte en undersøgelse af, om værdierne for standardhuset skulle opdateres.

Indtil nu har et standardhus været defineret til at være på 130 m2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh. Energistyrelsen er nu kommet frem til, at standardhuset fremadrettet skal sættes til 125 m2 og et varmeforbrug på 13,4 MWh.

Det nye standardhus vil blive implementeret af Forsyningstilsynet fra 2026 og være gældende for beregninger af prislofterne fra 2026 og øvrige varmepriser. Det vil betyde lidt højere prislofter, da investeringen til en varmepumpe vil blive fordelt ud på færre MWh, hvilket er godt nyt for fjernvarmeselskaberne.

Kontakt Anders Jespersen, [email protected]

Fremskrivningsmodellen tager højde for det nye standardhus

I Servias fremskrivningsmodel har vi allerede indarbejdet det nye standardhus i vores beregning af prislofterne fra 2026, så vores andelshavere kan følge med i udviklingen af deres forbrugerpris i forhold til prisloftet frem til 2055.

Morten Nyland Christensen, Reguleringsspecialist i Servia, der har stået for den modeltekniske opbygning af modellen udtaler: ”Fremskrivningsmodellen er opbygget som en PIT-model (Prognose for Indtægtsrammer og Takster), hvor vi har tilpasset den hvile-i-sig-selv-reguleringen på varmeområdet, således at modellen følger den økonomiske sammensætning inden for reglerne for varmeforsyningsloven i forhold til f.eks. afskrivninger, henlæggelser og tilslutningsbidrag. Outputtet i form af f.eks. fremskrivning af varmepriser vil således være helt i overensstemmelse med de varmepriser, som det enkelte selskab i dag melder ud til kunderne.”

Anders Jespersen, tovholder for fremskrivningsmodellen tilføjer, ”Med tilpasning af standardhuset i modellen har vi sikret os, at den enkelte andelshaver hurtigt får et overblik over både varmeprisernes udvikling, og hvordan selskaberne ligger i forhold til prisloftets udvikling mange år ind i fremtiden.”

Reguleringsspecialist Christopher Mathiesen i Servia, der også har bidraget til modellen fremhæver: ”Med fremskrivningsmodellen har vi taget udgangspunkt i vores kendte modeller inden for reguleringerne af Elnet og Vand, så det er de samme principper alle tre modeller arbejder ud fra. Derfor vil inputdelen og outputdelen på tværs af modellerne være genkendelige for andelshaverne, hvor der selvfølgelig er taget højde for de forskellige økonomiske reguleringer fra model til model.”

Outputtet i modellen er tilpasset således, at der via tabeller og grafikker gives et nemt overblik over økonomien, som kan anvendes over for selskabets direktion og bestyrelse.

Kontakt Anders Jespersen, [email protected]

Det fremadrettede arbejde med prisloft og model

Fremskrivningsmodellen giver os et rigtigt godt udgangspunkt for at arbejde langsigtet med andelshavernes investeringer i og drift af varmeforretningen, hvor der hurtigt kan indarbejdes nye scenarier ind i modellen i forhold til det enkelte selskabs ønsker og aktivitet. SERVIA tilbyder at stå for dette arbejde. Samtidig kan vi løbende følge udviklingen i prisloftet og indarbejde eventuelle ændringer til prisloftet, som myndighederne beslutter sig for.

For de selskaber, der søger om forrentning af indskudskapital, indeholder modellen også en fremskrivning af forventet forrentning i alle årene.

Slutteligt giver modellen også et godt udgangspunkt til erfaringsudveksling blandt andelshaverne, hvor vi løbende kan udbygge modellen, så den kan give et mere og mere detaljeret indblik i selskabernes processer, hvilket åbner op for drøftelser om optimering af driften.

Kontakt Anders Jespersen, [email protected]

Konsekvensberegninger ved investeringsalternativer

I Økonomisk regulering bistår vi andelshavere med konsekvensberegninger ved investeringsalternativer og andre businesscases. Fokus er typisk på selskabsøkonomi og takstpåvirkning.

Vi har senest som supplement også udført samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med netselskabernes indplacering af forbrugere i elnettet og dertilhørende investeringer. I samfundsøkonomien tages en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på anvendelse af færrest samlede ressourcer ved f.eks. en tilslutning. Metodemæssigt inddrages erfaringer fra varmesektor og Energinet.

SERVIA undersøger pt., om der er grundlag for, at vi udvikler samfundsøkonomiske analyser som en mere fast del af vores ydelser på tværs af sektorer, herunder også varme, hvor samfundsøkonomiske analyser er en fast del af beslutningsgrundlaget ved nye projekter.”

Kontakt Christopher Mathiesen, [email protected], eller Christian Parbøl, [email protected]

Bliv en del af SERVIA

Få et indblik i hvordan det er at arbejde hos SERVIA

Vil du se flere nyhedsbreve?

I vores arkiv kan du både vælge ældre og nyeste nyhedsbrev at læse.